fbpx

De la Fuente: 'Vi er nødt til at passe godt på Yamal'

Anders Lang Jensen - 12.09.23

// Lamine Yamal

I Spaniens seneste kamp mod Georgien kom Lamine Yamal på banen til sin debut for A-landsholdet og kom også på tavlen i 7-1-sejren. Mere spilletid kan vente for Yamal mod Cypern, men spanierne vil passe på stortalentet.

Efter det store gennembrud for 16-årige Lamine Yamal har snakken i den spanske landsholdslejr drejet sig over på kantspillerens fysik efter mange seniorkampe på kort tid. Netop det er også et fokuspunkt hos den spanske landstræner Luis de la Fuente.

'Vi er nødt til at passe godt på Yamal. Det vil altid være vores prioritet, selvom skader er en naturlig del af fodbold. Vi skal være tålmodige med ham, og han skal nok få sine chancer', forklarede De la Fuente på et pressemøde mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen


En anden Barca-spiller, der er en del af det spanske landshold, er Ferran Torres der blev kaldt ind til lejren efter første kamp mod Georgien, og Barca-spilleren er nu en del af holdet før tirsdagens kamp mod Cypern.

'Jeg har kendt Ferran i mange år, og jeg har set hans udvikling som spiller. Han har brug for selvtillid til at være den Ferran, vi har brug for. Vi tænkte, at det var det rigtige tidspunkt at udtage ham til truppen nu. Han kommer ikke til at misbruge chancen', sluttede landstræneren.

I aften spiller Spanien den sidste kamp i denne landskampspause, når Cypern er modstanderen i EM-kvalifikationen.

fuente1

.:FORSIDE:.