fbpx

De Jong: 'Vi er slet ikke hvor vi skal være'

FCBARCELONA.DK - 11.12.23

 


Det var en tydeligt skuffet og ramt Frenkie de Jong, som efter det katastrofale nederlag på 2-4 til Girona mødte pressen. Den hollandske midtbanespiller var bestemt ikke bleg kritisere holdets indsats.

De Jong spillede hele kampen på Barca-midtbanen i opgøret mod Girona, hvor gæsterne straffe en forfærdelig defensiv hos Xavis mandskab, samt et meget uskarp offensiv.

'Det er et meget smertefuldt nederlag for os, for vi spillede ikke nogen god kamp. Vi må selvfølgelig rose Girona for den kamp de spillede, men det er vores egen skyld, at vi taber på denne måde' startede en slukøret De Jong.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Vi var slet ikke gode nok med bolden og det gælder især mig selv. Vores dårlige boldomgang er årsagen til, at vi ikke kunne kontrollere kampen og grunden til, at resultatet blev som det blev'.

'Nu har vi syv point op til Girona på førstepladsen og det er en del. Vi er dog ikke engang halvvejs i sæsonen, så vi kan sagtens nå at lukke hullet, men hvis det skal lykkes skal vi forbedre virkelig mange ting'.

'Lige nu er vi alle meget skuffede, men der er lang vej igen og intet er afgjort. Vi skal arbejde hårdt og fremfor alt forbedre os' sagde De Jong til slut.

// Girona // Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.