fbpx
Annonce

David Villa: 'Yamal er ulig nogen anden'

Peter Vyff - 28.10.23

// David Villa // Lamine Yamal

Barcas La Masia-akademi har produceret flere unge talenter gennem årene, og det er Lamine Yamal et tydeligt bevis på. Det understregede den tidligere Barca-spiller, David Villa, også forleden, da han hyldede stortalentet i et interview.

Catalanerne har altid haft stor succes med at udvikle spillere, der på den ene eller den anden måde har fået sig en karriere i fodboldens verden. Flere talenter har fået deres gennembrud hos Barca, imens andre er taget til andre klubber, hvor de også har opnået stor succes på egen hånd.

I de seneste år har La Masia produceret spillere som Gavi, Alejandro Balde, Pedri og senest Lamine Yamal, der alle har formået at træde ind på den helt store scene. Og især sidstnævnte har tiltrukket en masse opmærksomhed i løbet af det sidste halve års tid, hvilket især skyldes, at han blot er fyldt 16 år.

Artiklen fortsætter under annoncen


Yamal har allerede spillet 10 kampe for Barca i La Liga, hvor det er blevet til et mål og en assist, samt har han også fået debut i dette års Champions League. Hele fodboldverdenen har derfor været fulde af beundring for teenageren, og forleden stemte den spanske legende David Villa også i.

Den tidligere Valencia og Barca-spiller deltog i et interview med mediet beIN Sports, hvor han åbnede op omkring sin holdning til Yamal: 'Hvilke egenskaber har han ikke? Når en 16-årig dreng er i stand til at spille på en La Liga-bane, iført Barca-trøjen, og på dette niveau, taler vi om en spiller med et helt særligt talent. Yamal er ulig nogen anden, og alt hvad han gør er kun endnu mere specielt fordi han er så ung' sagde Villa.

Spanieren insiterede dog på, at Barca og Xavi er nødt til at være forsigtige med landsholdsfløjen: 'Vi er nødt til at tage os af ham, for han er kun 16 år gammel, men han er et unikt talent, der er kommet for at etablere sig, og vi kommer alle til at drage fordel af ham i mange år' afsluttede den tidligere topangriber.

 

.:FORSIDE:.