fbpx
Annonce

Dani Alves: 'Nu kan jeg tage afsked med Camp Nou'

FCBARCELONA.DK - 24.07.22

// Dani Alves

Det er nu blevet bekræftet, at Dani Alves har tegnet kontrakt med mexicanske Pumas, der er Barcas modstander i Gamper-opgøret den 7. august. Her håber Alves at kunne tage ordentligt afsked med Barca.

Efter at Dani Alves ikke fik forlænget sin kontrakt denne sommer, har den 39-årige brasilianeren været på jagt efter en ny klub. Nu ligger det fast, at Pumas fra Mexico har fået hans underskrift på en kontrakt.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Skæbnen vil at netop Pumas er Barcas modstander i det traditionsrige Trofeu Joan Gamper, der markerer starten på en ny sæson. Det var ellers Roma der var inviteret til kampen, men italienerne meldte afbud og så blev Pumas inviteret i stedet.

Dermed får Dani Alves endnu en kamp på Camp Nou og det er noget han glæder sig til, for så får han lejlighed til at tage afsked med de tilhængere, der elsker den brasilianske personlighed.

Da skiftet til Pumas blev bekræftet, kom Alves med en af sine velkendte og spidsfindige udmeldinger på de sociale medier.

'I sidste ende behandler livet folk pænt, der behandler livet pænt. Jeg får foræret muligheden for at spille med Pumas på Camp Nou for at tage afsked. Jeg blev sparket ud af bagdøren forrige gang, men så ikke så meget sidste gang. Jeg havde ikke forventet mere. Jeg havde en kontrakt på seks måneder og den opfyldte jeg. Nu får jeg muligheden for at sige farvel til folk som jeg gerne vil' skriver han blandt andet.

Det forventes at Barca vil benytte Gamper-opgøret til den hyldest Dani Alves fortjener og der er ingen tvivl om, at de mange tilskuere på Camp Nou vil give Alves en afsked han ikke glemmer.



.:FORSIDE:.