fbpx

Coutinhos agent: 'Barca var enig med Tottenham'

FCBARCELONA.DK - 29.03.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho

I sommer blev Coutinho rygtet kraftigt til Tottenham, inden at Barca valgte at udleje ham til Bayern München. Nu bekræfter brasilianerens agent, at der var enighed mellem de to klubber, men at aftalen alligevel faldt til jorden.

Da det lå klart at Coutinho ikke længere indgik i klubbens planer, skulle der findes en løsning på hans fremtid. Her var Tottenham på tale og tilsyneladende var skiftet tættere på, end det dengang tydede på. Det fortæller Coutinhos agent Kia Joorabchian til avisen Mirror.

Ifølge agenten havde de to klubber forhandlet alt på plads, men handlen blev ikke gennemført. Barca mailede aftalen til London, men fik den aldrig retur i underskrevet stand. Der var dengang rygter om, at det Tottenhams præsident Daniel Levy der alligevel ikke ville have brasilianeren, men det afviser Joordabchian. 'Philippe Coutinho har ingen personlige problemer med Daniel Levy og hvis nogen siger det modsatte, er det løgn. Aftalen faldt til jorden af finansielle årsager' siger han.

I stedet endte Coutinho som bekendt i Bayern München på en lejeaftale inklusiv en forkøbsret, som tyskerne næppe udnytter. Dermed står Barca med samme problem til sommer, men måske Tottenham igen kommer på banen. Også Manchester United og Chelsea skulle være interesseret i brasilianeren, som ingen forventer at se i Barca-trøjen igen.

.:FORSIDE:.