fbpx

Corona-pausen er godt for Barcas smalle trup

FCBARCELONA.DK - 15.03.20

© FC Barcelona
// Coronavirus

Lige nu holder alle i ligaen en ufrivillig pause på grund af Coronavirussen, men set med Barcas briller, kan pausen måske få en positiv indflydelse, på grund af den meget smalle trup som træner Quique Setién råder over.

Da Quique Setién holdt pressemøde efter holdets 1-0 sejr over Real Sociedad for en uge siden, erkendte han ærligt, at flere af spillerne i hans trup var trætte efter mange kampe uden pauser.

Barcas førsteholdstrup er på blot 19 spillere og med Dembélé og Suárez ude med langvarige skader, ligesom andre skader også har ramt truppen, har de disponible spillere været belastet meget.

Selvom to ugers pause med træning derhjemme ikke er optimalt for kampformen, kan det måske vise sig at være en fordel for Barca. Spillerne får nemlig mulighed for at lade batterierne op og hvile de trætte ben.

Vilkårene er selvfølgelig de samme for alle hold, men for Barcas vedkommende er der ingen tvivl om, at den smalle trup og de mange skader, var en ekstra belastning for holdet, op til den afgørende fase af sæsonen.

Hvis ligaen bliver genoptaget i starten af april, som det indtil videre er planen, vil det være en flok friske spillere som Quique Setién får til sin rådighed.

.:FORSIDE:.