fbpx

Corona-pause: Barca accelererer indkøb af fire spillere

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.03.20

// Neymar // Lautaro Martínez

Næsten al fodbold ligger stille for tiden og det gælder også La Liga. Den igangværende Corona-pause bliver udnyttet optimalt af Barca til at accelerere indkøbet af de fire spillere, som Barca ønsker at hente til sommer.

I starten af februar kom det frem, at Barca vil forstærke truppen med med fire nye spillere. Fodboldpausen bliver derfor benyttet på at finde de fire spillere som Barca vil købe til sommer.

Efter købet af Braithwaite var der et møde mellem Bartomeu og den sportslige ledelse. Her blev linjerne lagt for sommerens transfervindue, og det blev gjort klart, at catalanerne vil have fire nye spillere.

Den første spiller Barca vil have er Lautaro Martinez fra Inter. Ifølge den catalanske avis Sport vil Barca bruge de næste to uger på lukke en aftale med Inter og argentineren. Barca vil også have en ny fløjspiller og her er Neymar den udvalgte.

Barca håber også at kunne hente en ny midtbanespiller, som kan spille foran forsvaret. Idéen er, at denne spille skal have en profil i stil med den rolle som Yaya Toure og Seydou Keita havde, da de var i klubben.

Sidst men ikke mindst planlægger Barca også at forstærke forsvaret med en central forsvarsspiller, da klubben kun har Piqué, Lenglet og Umtiti til rådighed lige nu. Tidligere har der også været tale om, at Barca vil forstærke sig på højre back.

I sommeren 2021 skal der være præsidentvalg, så til sommer bliver Bartomeus sidste store transfervindue. Her er der ingen tvivl om, at der vil blive investeret i heftigt i truppen for, at han kan sætte sit præg på holdet.

Derfor ventes det, at Barca skal sælge stort ud for at for råd til de mange nye spillere. Ifølge Sport skal der sælges for 130 mio. euro til sommer, så der ventes at komme godt gang i svingdørene på Camp Nou om nogle måneder.

.:FORSIDE:.