fbpx

City prøvede også at hente Yamal i sommer

Simon Arun Vrábel - 17.09.23

// Lamine Yamal

Det er ikke længe siden at vi her på siden kunne fortælle, at Manchester City forgæves kæmpede for at hente Balde i sommerens transfervindue og ifølge de seneste rygter, havde de også snøren ude efter Lamine Yamal.

I denne sæson har Lamine Yamal ikke kun brudt igennem på Barcas førstehold, men en succesfuld landsholdsdebut har gjort den unge angribers gennembrud internationalt. De store europæiske klubber har dog længe holdt øje med Yamal, og én af dem var angiveligt Manchester City, som allerede for nogle måneder siden forsøgte at hente ham til England.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvad der skulle vise sig at være en flot gestus fra Xavis side, ved at invitere 16-årig Lamine Yamal med førsteholdet på pre-season, blev i stedet startskuddet til en debut i raketfart i den spanske liga og på det spanske landshold. På godt en måned har Yamal allerede spillet fire liga-kampe, lavet to assist, spillet to landsholdskampe og scoret et mål. Det var nok de færreste som på forhånd havde set den unge angribers potentiale være så stort.

En af de dem som dog havde spottet Lamine Yamal, var ifølge Radio Marca Pep Guardiola og den sportslige ledelse i Manchester City, for ifølge radiostationen kæmpe den lyseblå klub fra England i sommer intenst for at overbevise Yamal og hans bagland om at skifte til Premier League-klubben, som i den forgangne sæson vandt The Treble.

Radiostationen fortæller, at et af salgsargumenterne var, at Manchester City har samme setup for deres ungdomshold som man har på La Masia, og på den måde kunne englænderne sikre Yamals forsatte udvikling. I forlængelse fortæller radiostationen også, at Yamal end ikke overvejede at lytte til detaljerne i tilbuddet, for ifølge stationens kilder, drømmer den unge angriber kun om at opleve succes i Barca-trøjen.

Det er gode nyheder, at Barca har så mange unge talenter, som ikke lader sig lokke væk fra klubben med løfter om høje lønninger, men at det er passionen for blaugrana, som er spillernes primære motivation. Det så man også tidligere med spillere som Messi, Iniesta, Xavi og Piqué, og i dag er det altså spillere som Pedri, Gavi, Alejandro Balde og nu Lamine Yamal som besidder Barcas DNA.



.:FORSIDE:.