fbpx

Chelsea meldes klar til at købe Barca-talentet Cubarsi

Peter Vyff - 25.10.23

// Pau Cubarsí

Barca har fuld gang i talentudviklingen hos La Masia, hvor Pau Cubarsí betagtes som en af de mest lovende spillere. Catalaneren er dog eftersigende højt betragtet af Chelsea, som skulle stå klar til at indfri hans frikøbsklausul.

Ledelsen kunne forleden se den kun 17-årige Marc Guiu score sejrsmålet i sin debutkamp for Barca. Angriberens scoring er blot endnu et bevis på det imponerede talentarbejde der foregår hos La Masia, hvor stadig flere spillere forventes at få betydning for førsteholdet i de kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen


En af de spillere, der tales en del om er Pau Cubarsí, der trods sine 16 år allerede spiller regelmæssigt for andetholdet, Barca Atlétic. Forsvarsspilleren har også ved flere lejligheder trænet med førsteholdet under Xavi, hvor han har givet flere prøver på sit store potentiale. Cubarsí er desuden en del af truppen til aftenens kamp mod Shakhtar Donetsk.

Cubarsís udvikling og fremgang hos Barca har skabt interesse hos flere europæiske topklubber. Chelsea skulle ifølge journalisten Toni Juanmartí fra avisen Sport være meget betaget af midterforsvaren, som de angiveligt også forsøgte at hente i sommerens transfervindue.

Det lykkedes dog ledelsen at forlænge med La Masia-spilleren, der afviste flere lukrative tilbud, og underskrev en ny kontrakt til 2026. Det har dog eftersigende ikke afskrækket Chelsea, der meldes klar til at indfri Cubarsís frikøbsklausul, der angiveligt ligger på 10-15 mio. euro.

På trods af den engelske interesse skulle ledelsen forholde sig ganske roligt til stortalentets fremtid. Catalanerne er enige om at forsvarsspilleren har de bedste betingelser for at udvikle sig hos Barca, og den økonomiske situation taget i betragtning, er det ikke utænkeligt at Cubarsí får chancen på førsteholdet i løbet af de næste par sæsoner.



.:FORSIDE:.