fbpx

Champions League afsluttes måske på en ny måde

Rune Stentoft Arlbjørn - 16.03.20

// Champions League // Coronavirus


Flere medier skrev søndag, at UEFA overvejer, at de resterende knockout-kampe i Champions League og Europa League kan blive afviklet over en enkelt kamp i stedet for de sædvanlige to kampe.

Champions League og Europa League er også suspenderet i øjeblikket på grund af Corona-krisen, men måske er der nu snart klarhed over hvordan de to turneringer skal spilles færdig.

Både Champions League og Europa League er begge nået til ottendedelsfinalerne, som afgøres over to kampe - en hjemme og en ude. Når det kommer til kvartfinalen og semifinalerne kan formatet blive ændret til en enkelt kamp i begge turneringer.

UEFA overvejer at forkorte Champions League og Europa League, så kvartfinalerne og semifinalerne afgøres over en kamp på en neutral bane eller hos enten hjemme- eller udholdet. I sidstnævnte tilfælde kan en lodtrækning afgøre, hvor der spilles.

Det meddeles samtidig, at UEFA overvejer at samle semifinalerne og finalen i samme by og afvikle dem over tre kampe, to semifinaler og en finale, i begge turneringer. Champions League-finalen spilles i Istanbul, mens Europa League-finalen spilles i Gdansk.

UEFA holder møde i morgen, hvor der forventes meldt noget ud om planerne med de europæiske turneringer.

.:FORSIDE:.