fbpx
Annonce

Cesc Fàbregas: 'Ville være en drøm at træne Barca'

Simon Arun Vrábel - 16.09.22

// Cesc Fàbregas

Cesc Fàbregas skiftede denne sommer til det italienske Serie B hold Como og forleden satte catalaneren ord på flere spændende emner vedrørende Barca og hans egne trænerdrømme med klubben.

Det var i et interview med den catalanske radiostation RAC1, at den tidligere Barca-spiller, catalaner og culé Cesc Fàbregas lod sig interviewe. Her satte Fábregas ord på flere interessante emner i og omkring Barca, herunder spillere som Jordi Alba, Gerard Piqué og Leo Messi.

Xavis arbejde med truppen:
’Måske opgaven i Barca kom til Xavi tidligere end hvad han havde regnet med, men han er allerede godt forberedt. I dag ser jeg et yderst konkurrencedygtigt holdt og en enormt stærk bænk og i sidste ende skal vi huske på at give Xavi den kredit han fortjener’ indledte den tidligere Barca-profil.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Gerard Piqué og Jordi Albas nye roller:
’Det er et skifte, som er meget svært at skulle acceptere, og der hvor det gør allermest ondt er, at når man ikke spiller kampene så skal man dagen efter en kamp træne sammen med de andre udskiftere som heller ikke fik spilletid.’

Leo Messi:
’Jeg ved ikke om Messis tilbagevenden til Barca overhovedet er en mulighed, men jeg tror, at det kan lade sig gøre hvis klubben ønsker at gøre det til en mulighed. I sidste ende er det en beslutning, som Messi og klubben tager. Men der er ingen tvivl om, at det vil være en smuk afslutning’.

’Når nogen siger noget negativt om Messi står det i stor kontrast til den oplevelse jeg havde med ham. Han var dét ved holdet, som alle elskede og respekterede allermest og alle værdsatte, at han var en spiller, som alene kunne være årsagen til, at man som spiller kunne vinde titler’.

Fàbregas egne fremtidsplaner og drømme:
’Ud over, at jeg synes at Como har gang i et spændende projekt, så har de givet mig lov til at købe mig ind i klubben og derudover hjælper de med mig at forberede mig på en fremtid som træner. I øvrigt er det en spektakulær by’ sagde catalanerne om Como som ligger i Lombardy-regionen i det nordlige Italien. Derefter spurgte journalisten Fàbregas ind til drømmen om en dag at blive træner for Barca.

’Jeg kan slet ikke nægte, at når man har givet så meget til Barca så ville det være en drøm at træne Barca. Men for at tage en sådan udfordring skal man arbejde ekstremt hårdt og samtidig være dygtig’ afsluttede den tidligere Barca-spiller.

.:FORSIDE:.