fbpx

Cancelo: 'Vi går ind til Porto-kampen som en finale'

Anders Lang Jensen - 28.11.23

© Getty Images
// Joao Cancelo // Porto

Barca kan i aften sikre sig videre deltagelse i Champions League, når det andet tophold FC Porto gæster det catalanske. Begge hold har ni point efter fire kampe, og ifølge João Cancelo går holdet ind til kampen som en finale.

’Vi går ind til den her kamp som en finale. Vi ved, hvor vigtig den er for holdet og hele klubben. Vi kunne have kvalificeret os i sidste kamp, men den her kamp bliver rigtig svær. Vi har en måned nu med meget vigtige kampe, og i Porto-opgøret har vi en finale, som vi skal vinde’ kom det fra João Cancelo på et pressemøde i går.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’De sidste par kampe har vi ikke spillet, som vi gerne vil, men mod Rayo havde vi en bedre følelse, selvom det ikke var en toppræstation. Vi skal forbedre os, og en vigtig spiller som Frenkie de Jong er også tilbage nu. Det gode ved fodbold er, at man tre dage senere har muligheden for at spille en god kamp og genvinde selvtilliden’ sluttede back-profilen.

Kampen mod portugisiske Porto fløjtes i gang klokken 21 på Estadi Olímpic Lluís Companys i Barcelona.

cancelo11

 

.:FORSIDE:.