fbpx
Annonce

Busquets risikerer tre ugers pause

FCBARCELONA.DK - 15.11.20

© Getty Images
// Sergio Busquets

Sergio Busquets' knæproblemer fra landskampen mod Schweiz ser ikke ud til at være alvorlige, men der kan alligevel godt gå tre uger, inden han kan spille igen. Der er tale om et forstrukket ledbånd i knæet.

De spanske landsholdslæger er kommet med nyt omkring Busquets venstre knæ, som han fik et kraftigt spark på i fredagens landskamp mod Schwiez og som tvang han til at udgå med et kvarter tilbage af opgøret.

Der er tale om et forstrukket ledbånd knæet, en skade som lægerne omtaler om en lettere forstrækning. Dermed ligger det fast, at Busquets slipper rimeligt billigt i modsætning til f.eks. Ansu Fati, der for nylig også pådrog sig en knæskade og må sidde udenfor i fire måneder.

Alligevel kan der godt gå op til tre uger inden at Busquets får lov til at spille igen. Kommer det til at holde stik, er det dårligt nyt for Barca, for Busquets er afgjort en af Koemans foretrukne spillere. I bedste fald kan han nå at blive klar til Barcas kamp mod Juventus den 8. december, men inden da vil han gå glip af fem kampe.

Busquets skal dog stadig have sit knæ scannet og først herefter vil man mere præcist kunne sige, om der er mulighed for, at han slipper med en kortere pause.

.:FORSIDE:.