fbpx
Annonce

Busquets: 'Det har været en vidunderlig rejse'

FCBARCELONA.DK - 01.06.23

// Sergio Busquets

I går aftes blev der holdt en afskedsceremoni for Sergio Busquets. Det foregik på Spotify Camp Nou og her lagde han ikke skjul på, at det havde været en svær beslutning af stoppe i klubben efter 15 år på førsteholdet.

I forbindelse med afskedsceremonien, hvor FC Barcelona officielt tog afsked med Busquets, stillede midtbanespilleren op til et interview med Barca TV.

'I januar så jeg både fordele og ulemper. Jeg talte med min kone og det var ikke nemt. Det er klubben i mit hjerte og jeg har været her siden jeg var 15 år. Når jeg trænede sagde holdkammeraterne og staben at jeg skulle forlænge med minimum et år. Det gjorde mig i tvivl, men til sidst stod klart, at jeg har været heldig med at være 15 år i verdens bedste klub og at det skulle stoppe her. Jeg er vil gerne prøve at opleve noget nyt' kom det fra ham.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har ikke været meget iøjenfaldende. Min opgave har været en anden. Det er normalt, at de spillere man lægger mærke til, er dem der scorer og og lægger op. Det er mere seværdigt for tilhængerne, men jeg har altid følt mig respekteret'' fortsatte han.

'Jeg stopper ikke efter at have vundet tre titler, som Xavi gjorde, men at jeg har vundet både ligaen og pokalen som anfører, betyder meget for mig. Jeg rejser med masser af anerkendelse og tilfredshed over, at have hjulpet så mange. Jeg har tænkt på alle andre end mig selv. Jeg føler mig glad og heldig' kom det fra ham.

Busquets fik en kæmpe hyldest af tilhængerne, da han spillede sin sidste kamp i søndags og det fik og en kommentar. 'Det var meget følelsesladet, men jeg følte mig rolig fordi jeg vidste, at jeg havde gik alt for min klub. Klapsalverne fra stadion, min familie på tilskuerpladserne, alle stod op og klappede.... Jeg har været mange år i klubbe og oplevet mange ting, vundet titler og oplevet svære perioder. Det hele har været en vidunderlig rejse' afsluttede han.



.:FORSIDE:.