fbpx
Annonce

Bekræftet: El Clásico spilles søndag den 1. marts

FCBARCELONA.DK - 15.01.20

© Getty Images
// El Clásico

Onsdag bekræftede præsidenten for det spanske ligaforbund, Javier Tebas, at den kommende El Clásico på Bernabeu i Madrid spilles søndag den 1. marts. Det bliver det første El Clásico med Quique Setién i spidsen for catalanerne.

Der kan blive tale om et særdeles afgørende El Clásico, som altså bliver spilles søndag den 1. marts klokken 21.00 på Bernabeu i Madrid. De to rivaler er i øjeblikket side om side i toppen af ligatabellen - begge mandskaber med 40 point.

Den kommende El Clásico har også netop fået en helt ny dimension, da Barca som bekendt har ansat Quique Setién som træner. Det bliver derfor catalanerne første El Clásico med den spanske træner ved roret.

Den første El Clásico i denne sæson blev som bekendt noget af en fuser, da Barca hjemme på Camp Nou den 18. december skuffede og spillede 0-0 mod madrilenerne. Derfor har den omvendte kamp i Madrid også en ekstra betydning, da resultatet vil kunne afgøre, hvem der er bedst indbyrdes i tilfælde af samme antal point.

I Danmark har TV2 som bekendt købt rettighederne til den spanske liga og det betyder, at El Clásico den 1. marts ville kunne ses direkte på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.