fbpx
Annonce

Bartomeu er den tredje Barca-præsident der anholdes

FCBARCELONA.DK - 03.03.21

// Bartomeu


Det hører heldigvis til sjældenhederne at en Barca-præsident bliver anholdt, som det skete mandag med Josep Maria Bartomeu. I nyere tid har to andre præsidenter også oplevet at blive anholdt.

FC Barcelona har en farverig, men også dramatisk historie siden klubben blev stiftet af Joan Gamper i 1899. Gamper var i øvrigt den første Barca-præsident der kom på kant med myndighederne, da han i 1925 blev tunget i eksil fordi han støttede de catalanske nationalister. Han fik lov til at komme tilbage på den betingelse, at han ikke havde noget at gøre med Barca. Gamper døde i 1930 hvor han skød sig selv.

Ligeså galt gik præsident Josep Suñol, der i 1936 blev anholdt af General Francos facister og henrettet. Han kæmpede i flere år med sin venstreorienterede avis Rambla mod det spanske diktatur og det kostede ham livet.

Mindre dramatisk var det med den mangeårige præisident Josep Lluis Nuñez, der blev anklaget for at bestikke folk i skattevæsnet, for at undgå at betale skat i sin byggevirksomhed. Det kostede ham to år i fængsel. Sagen havde således intet med Barca at gøre.

Det havde det heller ikke da Sandro Rosell i 2017 blev sigtet for hvidvask af penge og varetægtsfængslet. Han blev holdt varetægtsfængslet af de spanske myndigheder i utrolige 643 dage, inden en dommer droppede alle anklager og bebrejdede anklagemyndigheden for sagen, for der var ikke skyggen af beviser. Rosell er den dag i dag overbevist om, at man gik efter ham fordi han var Barca-præsident. Sagen betragtes i Catalonien som en kæmpe skandale.

Nu er det så Josep Maria Bartomeu der har oplevet at blive anholdt, men i modsætning til Nuñez og Rosell, er anklagerne mod ham relateret direkte til hans rolle som præsiddent for FC Barcelona.

.:FORSIDE:.