fbpx
Annonce

Barcas fysiske trænere har ekstra travlt

FCBARCELONA.DK - 26.03.20

© FC Barcelona
// Træning

To uger er der efterhånden gået efter at Barca lukkede træningen ned og sendte spillerne hjem for at træne for sig selv. Det har betydet stor travlhed for holdets fysiske trænere, der er i daglig kontakt med samtlige spillere.

Selvom der er tale om professionelle og ambitiøse spillere, kan det være svært at holde træningsdisciplinen derhjemme hos familien i en lang periode. Derfor bliver træningen overvåget og kontrolleret af holdets fysiske trænere Antonio Gómez og Andrés Martín. Vægt, formkurve og kost bliver registreret så man sikrer sig, at den fysiske form er optimal.

'Vi forsøger at være på forkant og udarbejder en plan for hver eneste spiller, så vi kan simulere den træningsindsats der ville være på en normal uge. Belastningen svarer meget godt til, hvad man normalt oplever. Vi planlægger to maksimalbelastninger hver uge, én midt på uge og én i slutningen, for at simulere en uge med to kampe og en ugentlig fridag' udtaler Antonio Gómez.

'Vi arbejder med intervaltræning, hvor man kommer op i hastighed og får en puls, der svarer til en kamp. Efter træningen sender spillerne sine data til os og vi analyserer træningen og kan ændre indsatsen efter behov' forklarer Andrés Martín.

Gómez erkender, at hjemmetræning ikke er optimalt. 'Spillerne er lidt mere udmattet end efter en normal træning, hvilket skyldes varmeudvikling, for når man træner indendørs, kan kroppen ikke komme af med varmen som udendørs. Der er også den følelsesmæssige påvirkning af, ikke at kunne gå ud' siger han.

Det er alle spillerne som Gómez og Martín er i kontakt med hver eneste dag og i samtlige tilfælde skal deres træningsdata analyseres og eventuelt justeres. Samtidig tager man en daglig snak med spillerne om, hvordan de har det.

Det er en helt anderledes måde at arbejde på for de to fysiske trænere og da det samtidig foregår hjemmefra, er Antonio Gómez og Andrés Martín nok dem i staben, der har mest travlt under Corona-krisen.

.:FORSIDE:.