fbpx
Annonce

Barca ventes at ophæve med talentet Emre Demir

Anders Lang Jensen - 30.01.23

© Getty Images
// Emre Demir



Der var store forventninger, da Barca så sent som i sommer købte det tyrkiske talent Emre Demir til klubbens andethold for to mio. euro. Midtbanetalentet har dog slet ikke slået til, og en ophævelse af kontrakten bliver drøftet.

19-årige Emre Demir blev købt i tyrkiske Kayserispor for to millioner euro, og forhåbningen fra Barcas side var, at midtbanetalentet ville udvikle sig i nogle sæsoner på Barca Atlètic. Tyrkeren og Barca har dog slet ikke været et match, og et exit fra Camp Nou er allerede på tale.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Sport forhandler klubben lige nu med spillerens repræsentanter om en kontraktophævelse, så Emre Demir kan forlade Barca efter blot et halvt år. Storklubben i hjemlandet Fenerbahce meldes som potentiel ny klub for midtbanespilleren.

Barca har været skuffede over Emre Demirs tilvænning i klubben, og i efterårssæsonen har Demir sammenlagt kun optrådt i 24 minutter fordelt på to kampe for andetholdet Barca Atlètic.

demir1

.:FORSIDE:.