fbpx

Barca-spillernes fysiske form er bedre end forventet

Magnus Wind - 26.05.20

// Træning


Mange har frygtet at spillernes fysiske forfatning ville være dårligere, end før corona-virussen lagde det meste af fodbolden ned. Efter to ugers tid på træningsbanen, er Barca-spillerne dog vendt tilbage i kanon form. 

For to uger siden vendte Barca-spillerne tilbage til klubbens faciliteter, efter at de næsten i to måneder har måtte holde sig i form hjemme i privaten. Mange havde derfor frygtet, at spillernes fysiske forfatning ville være en hel del dårligere, end før fodbolden blev sat på pause grundet corona-virussen. Efter at trænerstaben og de fysiske trænere har testet spillernes form, står det klart, at resultaterne er langt bedre end forventet. Det skriver avisen Sport. 

'Fysisk, er de som tyre'. Sådan siger Quique Setién om sine spilleres fysiske form. Blandt andet er deres vægt, fedtprocent og muskelmasse blev testet. Resultatet viser, at formen hos spillerne er bedre, end i opstarten i juli, når den normale sæson starter. Specielt har Gerard Piqué været særdeles aktiv og skulle eftersigende have tabt sig flere kilo. Avisen skriver også, at Lionel Messi skulle være vendt tilbage med en utrolig høj motivation.

Dette er uden tvivl rigtige gode nyheder for hele klubben og dens fans, da det ligner at spillerne er klar når ligaen starter igen. Lige nu går meldingerne på, at det kommer til at ske i ugen der starter den 8. juni.

.:FORSIDE:.