fbpx

Barca slipper for at betale 7 mio. euro til Matheus

FCBARCELONA.DK - 14.09.23

// Matheus

Der var gode nyheder i går til Barca fra en domstol, for her blev retssagen mellem klubben og Matheus Fernandes afgjort. Her blev resultatet, at Barca skal betale hele 7 mio. euro mindre i erstatning til brasilianeren.

Matheus Fernandes er en af de spillerhandler man helst vil glemme i Barca. I januar 2020 betalte man 8,6 mio. euro til Palmeiras for midtbanespilleren, men det stod hurtigt klart, at Matheus slet ikke havde niveauet til en klub som Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Først blev han udlejet til Valladolid, uden på nogen måde at overbevise. Han fik alligevel chancen i Barca i sæsonen 2020/21, men det blev kun til 17 minutter på banen i én enkelt kamp. Barca valgte efterfølgende at ophæve hans kontrakt med henvisning til disciplinære problemer.

Det var Matheus ikke tilfreds med og han krævede erstatning og den sag endte i retten. Her blev brasilianeren tilkendt en erstatning på hele 7,7 mio. euro, altså cirka 55 millioner kr., en ganske pæn løn for 17 minutters spil.

Barca ankede dommen og i går kom så den endelig afgørelse. Her blev erstatningen sat ned til 731.291 euro, altså næsten 7 mio. euro mindre end første dom. Det er en rigtig god nyhed for Barca på et tidspunkt, hvor hver en euro har betydning.



.:FORSIDE:.