fbpx
Annonce

Sanz fra Barca Atlétic solgt til til CD Mirandés

Anders Lang Jensen - 21.01.23

// Álvaro Sanz

Klubbens andethold, Barca Atlètic, siger farvel til midtbanestyrmanden Álvaro Sanz. Det 21-årige talent har fået fire førsteholdskampe, men nu meddeler klubben, at man har solgt ham til CD Mirandés i den næstbedste række.

Álvaro Sanz kom til La Masia i 2015 fra Real Zaragozas ungdomsafdeling og tog siden turen op til klubbens andethold Barca Atlètic. Midtbanespillerens tid i Barca har dog nået sin ende, da klubben sælger Álvaro Sanz til CD Mirandés, der gør sig i Segunda División. Det skriver Barca på sin officielle hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen


I januar 2022 fik Álvaro Sanz debut for Barcas førstehold, da Xavi gav midtbanespilleren minutter på banen mod Mallorca. I alt nåede han to La Liga-kampe, én Copa del Rey-kamp og et kort indhop i Champions League mod Viktoria Plzen i efteråret.

Barca melder intet om en transfersum i forbindelse med salget af Álvaro Sanz, men til gengæld meddeler klubben, at man har sikret sig en videresalgsklausul på 45 procent. Altså vil Barca modtage næsten halvdelen af et fremtidigt salg af Álvaro Sanz fra CD Mirandés.

Álvaro Sanz efterlader sig et godt indtryk i Barcelona, men hans skifte til Mirandés er endnu et eksempel på, hvor svært det er at nå fra La Masia hele vejen til førsteholdet, også selvom man er en god spiller som Sanz.

sanz1

.:FORSIDE:.