fbpx
Annonce

Barca kan ikke forvente nogen hjælp i weekenden

FCBARCELONA.DK - 15.04.21


Der venter Barca-spillerne en meget vigtig weekend med lørdagens pokalfinale. Samtidig spiller rivalerne fra Atlético Madrid og Real Madrid i ligaen og her tegner det ikke til de pointtab, som Barca håber på.

Det er sæsonens første titel Barca kan vinde lørdag aften, når de møder Athletic Club Bilbao i Copa del Rey finalen. Et trofæ her vil hjælpe gevaldigt på humøret i den catalanske klub efter en svær sæson på alle fronter.

Samtidig med at fokusere på pokalfinalen, vil spillerne helt sikkert også holde øje med hvordan Atlético Madrid og nok især Real Madrid klarer sig i weekendens spillerunde i ligaen, hvor Barca altså springer over. De skulle i følge programmet have mødt Granada på Camp Nou.

Både Atlético og Real Madrid spiller søndag. Atlético tager imod Eibar, mens Madrid gæster lokalrivalerne fra Getafe. Eibar ligger allersidst og Getafe nr. 15, så intet tyder på pointtab til Barcas to største rivaler i toppen af ligaen.

Det er Real Madrid som Barca mest har brug for smider point inden ligaen slutter, for ellers kan de ikke overhale de hvide i tabellen. De kan derimod selv afgøre om de overhaler Atlético, for med en sejr i det indbyrdes opgør den 8. maj, vil de komme foran.

Barcas udsatte kamp mod Granada spilles først om to uger, så indtil da vil Barca have spillet en kamp færre end Atlético og Real Madrid.

cdrebp

.:FORSIDE:.