fbpx
Annonce

Barca kan glæde sig over midtugens resultater

FCBARCELONA.DK - 21.04.22

// La Liga

I aften skal Barca møde Real Sociedad på Anoeta i noget der ligner en vanskelig opgave. Spillerne kan dog glæde sig over, at to af konkurrenterne til Champions League pladserne uventet smed point denne midtuge.

Barca smed dumme og unødvendige point i mandags mod Cádiz, der sensationelt kunne rejse hjem til Andalusien med alle tre point efter en sejr på 0-1. Barca er dog ikke det eneste tophold der dummer sig for tiden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Betis ligger i øjeblikket på en 5. plads og er dermed med i kampen om top 4, der som bekendt betyder deltagelse i næste sæsons Champions League. Betis spillede hjemme mod Elche tirsdag aften og meget overraskende fik gæsterne en sejr på 0-1 med hjem.

I går aftes var det så Atlético Madrid der snublede. Hjemme på Wanda Metropolitano tog de imod Granada, der ligger under nedrykningsstregen. Det opgør sluttede uden scoringer.

De resultater skal Barca forsøge at få maskimal gavn af i aften i San Sebastian. En sejr vil bringe dem seks point foran Betis og det endda med en udsat kamp på hånden, på søndag mod Rayo Vallecano. En sejr i det opgør vil bringe Barcas afstand til 5. pladsen op på 9 point med fem runder tilbage.

Det kræver dog at Barca leverer en helt anden præstation på Anoeta end man har set i de seneste kampe mod Eintracht Frankfurt og Cádiz.

Barcas kamp mod Real Sociedad fløjtes i gang kl. 21.30 og to timer inden, er Sevilla på besøg hos formstærke Levante. Måske der også kommer lidt hjælp i det opgør.

.:FORSIDE:.