fbpx
Annonce

Barca hjalp Dani Alves til brasiliansk VM-rekord

FCBARCELONA.DK - 04.12.22

topbar222

39-årige Dani Alves fik sine første minutter ved VM, da Brasilien forleden tabte deres sidste gruppekamp mod Cameroun. Barca-legende har helt sikkert sendt en venlig tankte hjem til sin gamle klub for at have hjulpet ham.

VM syntes meget langt væk for Dani Alves, da hans aftale med mexicanske Pumas ophørte i midten af september måned, efter et kort og skuffende ophold. I sommer havde Barca afvist at tilbyde den aldrende højre back en ny kontrakt, efter at han uventet var kommet tilbage til klubben om vinteren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alves stod uden klub efter brudet med Pumas, men Barca kom ham til undsætning og tilbød at han kunne træne med klubbens andethold, Barca Atlétic. Her er det Alves' tidligere holdkammerat i Barca, Rafa Márquez, der er træner.

Alves holdt formen ved lige og det kvitterede Brasiliens landstræner Tite for med en udtagelse til VM. Tite lagde meget vægt på Alves' rolle i truppen udenfor banen, både med sin erfaring og altid gode og smittende humør.

Som ventet indledte Alves VM på bænken, hvor han ikke spillede et eneste minut i de to første gruppekampe mod Serbien og Schweiz. Brasilien vandt begge opgør og var klar til 1/8 finalerne, hvorfor der blev sparet spillere i sidste opgør mod Cameroun. Det gav Alves chancen og han gjorde det så godt, at han fik alle 90 minutter på banen. Han spillede samtidig med anførerbindet om armen og det bekræfter hans betydning på holdet.

Dermed satte Dani Alves brasiliansk VM-rekord som den ældeste spiller ved en VM-slutrunde og den rekord kan han takke Barca for, da de tilbød ham at træne med i den klub der tilhører hans hjerte. Uden opholdet i Barca er det svært at forestille sig, at Tite havde taget ham med til Qatar.

Brasilien spiller kvartfinale i morgen mod Sydkorea og her må det forventes, at Dani Alves igen tager plads på bænken, men hvem ved, måske man får mere at se til den forhenværende Barca-spiller i Qatar.



.:FORSIDE:.