fbpx
Annonce

Barca har scoret 11 mål i de seneste tre ligakampe!

Simon Arun Vrábel - 04.09.22

Barcas målkrise fra tidligere sæsoner er fuldstændigt forsvundet og catalanerne har – anført af Robert Lewandowski – scoret mål på stribe i de seneste tre La Liga kampe og intet tyder på at målfesten stopper.


// Sevilla

Barcas målkrise fra tidligere sæsoner er fuldstændigt forsvundet og catalanerne har – anført af Robert Lewandowski – scoret mål på stribe i de seneste tre La Liga kampe og intet tyder på at målfesten stopper.

Det er ikke lang tid siden at Barca sagde farvel til både Luis Suarez og Leo Messi, hvorefter en massiv måltørke fulgte. Catalanerne manglende simpelthen målfarlige angribere og dem som man havde i truppen, var skadet. Efter Xavis ankomst og en række indkøb er det billede nu fuldstændigt forsvundet og catalanerne banker mål ind på stribe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hele 11 mål er det nemlig blevet til i holdets første fire La Liga kampe og her kan man tage in mente, at catalanerne åbnede sæsonen med en skuffende 0-0 ude imod Rayo Vallecano. Det betyder, at de 11 mål kun fordeler sig på tre kampe. Tager man velgørenhedskampen imod Manchester City med som endte 3-3, så har catalanerne faktisk scoret 14 mål i fire kampe hvilket giver et gennemsnit på imponerende 3,5 mål pr. kamp. De mange mål er endda kommet fra flere forskellige spillere, selvom Lewandowski klart er holdets topscorer.

Polakken har nemlig scoret fem ud af holdets 11 La Liga mål imens Sergi Roberto, Ousmane Dembélé, Ansu Fati, Pedri, Eric Garcia og Raphinha hver har scoret et enkelt mål. De mange mål er alle kommet efter flot og underholdende fodbold og Xavi har i den grad formået at sætte holdet op på en måde, hvorpå spillerne kan vise sig frem på bedste vis. Der er derfor heller ikke tale om tilfældigheder i statistikken og derfor er det heller ikke urealistisk at forvente mere flot fodbold og mål fra catalanerne.

Barcas næste modstander i La Liga er imod Cádiz CF, Elche CF og RCD Mallorca så der er rig mulighed for Lewandowski & co. for at forsætte målfesten. Det kan også blive nødvendigt, for imellem La Liga kampene venter der blandt andet to svære Champions League kampe ude imod Bayern München og Inter og her vil det være ekstra godt for catalanernes vinderchancer, hvis selvtilliden er helt i top som konsekvens af storsejrer og masser af point i ligaen.

.:FORSIDE:.