fbpx
Annonce

Barca har bekræftet Raphinhas muskelskade i låret

Peter Vyff - 12.01.24

 


Raphinha måtte i går udgå af kampen mod Osasuna, da han sent i første halvleg oplevede ubehag i sit ene lår. Barca har nu bekræftet, at brasilianeren har pådraget sig en skade i baglåret, der ventes at holde ham ude en måneds tid.

Barca sikrede sig i går en plads i Super Cup-finalen, efter en 2-0 sejr over Osasuna. Catalanerne skal møde Real Madrid i den afgørende kamp om pokalen, som finder sted på søndag i Riyadh, Saudi-Arabien.

Xavi må dog undvære Raphinha til årets første El Clásico, eftersom han måtte lade sig udskifte i gårsdagens semifinale. Kantspilleren kunne ikke fortsætte kampen, grundet smerter i hans venstre lår, og han blev derfor erstattet med Lamine Yamal.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har i dag sendt en offentlig meddelelse ud, der bekræfter skaden til brasilianeren: 'Undersøgelser har i dag vist, at Raphinha har pådraget sig en skade i venstre baglår. Han er ude på ubestemt tid, og udviklingen vil afgøre, hvornår han igen er til rådighed' lød det i erklæringen.

Raphinha forventes ifølge journalisten Roger Torello fra avisen Mundo Deportivo, ude i mindst én måned, hvilket betyder, at kantspilleren som minimum kommer til at misse otte kampe. Og skulle Barca spiller sig videre i Copa del Rey mod Unionistas, kan det ende med at være endnu flere kampe.

Stensikkert er det, at Raphinha ikke kan deltage i søndagens Supercup finale mod Real Madrid.



// Raphinha
.:FORSIDE:.