fbpx
Annonce

Barca er solidt repræsenteret ved aftenens Ballon d'Or

Anders Lang Jensen - 29.11.21

// Ballon d'Or

instabar


I aften er det tid til den årlige kåring af verdens bedste fodboldspiller ved Ballon d'Or, som finder sted på Théâtre du Châtelet i Paris. På kvindesiden er Barca storfavorit til en pris, mens Pedri er nomineret på herresiden.

Barcas kvindehold var fuldstændig suveræne i sidste sæson, og holdet vandt the treble. Derfor er det også nærmest stensikkert, at Ballon d'Or-prisen på kvindesiden går til en Barca-spiller. Irene Paredes, Sandra Paños, Jennifer Hermoso, Lieke Martens og Alexia Putellas er de nominerede fra klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pedri er eneste spiller på Barcas herreside, der er nomineret i det sidste felt, men midtbaneprofilen er ikke kun med i kåringen af verdens bedste fodboldspiller. Pedri er blandt storfavoritterne til at vinde Kopa-prisen som bedste spiller under 21 år. Pedri vandt for nylig en lignende pris, da han vandt Golden Boy-kåringen.

Som så mange gange før er argentinske Lionel Messi favorit til at løbe med hæderen til Ballon d'Or. Messi scorede 38 mål i sidste sæson for Barca, men triumfen med Argentina i Copa America forventes at være den afgørende tunge på vægtskålen. En anden favorit på herresiden er dog også polske Robert Lewandowski.

Den flotte respæsentation på spillersiden har betydet, at præsident Joan Laporta er rejst med til Paris for at deltage i aftenens ceremoni.

.:FORSIDE:.