fbpx
Annonce

Barca bliver stadig sat i forbindelse med David Alaba

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.10.20

© Getty Images
// Alaba

David Alaba afviser stadig at forlænge sin kontrakt med Bayern München, som det ser ud lige nu. Det placerer østrigeren inden for Barcas rækkevidde, der frit kan forhandle med den alsidige spiller fra 1. januar i det nye år.

Bayern München har tilbudt David Alaba en kontraktforlængelse og en lønforhøjelse til 11 mio. euro om året plus 6 mio. euro mere i variabler, men venstre backen har ikke accepteret tilbuddet. Som det ser ud nu vil han ikke forlænge med tyskerne.

Ifølge den catalanske avis Sport, så kræver David Alaba en højere løn, hvilket lige nu holder parterne fra at blive enige. Her kommer Barca ind i billedet, da meldingerne også går på, at David Alaba gerne vil til spansk fodbold og fortsætte karrieren.

I lang tid har 28-årige David Alaba været på radaren hos Barca, der ønsker ham som en forstærkning til forsvaret på grund af hans erfaring og store alsidighed. Østrigeren kan således spille på venstre back, centralt i forsvaret og på den centrale midtbane.

Kontrakten med Bayern München udløber i sommeren 2021, så fra januar i det nye år kan Barca frit forhandle med David Alaba og skrive en kontrakt med ham. Dermed kan han hentes på en fri transfer.

.:FORSIDE:.