fbpx
Annonce

B-holdets anfører Arnau Comas afviser Barcas tilbud

Anders Lang Jensen - 02.06.22

// Arnau Comas

22-årige Arnau Comas har i denne sæson været fast mand og profil i det centrale forsvar på Barcas B-hold. Comas bar sågar anførerbindet i den nu overståede sæson, men forsvarsspilleren forlader nu Barca efter 12 år i klubben.

Arnau Comas tilbragte forrige sæson på en lejeaftale hos UE Olot, men blev siden en del af Barcas B-hold. I denne sæson har han været kaptajn for Sergi Barjuáns tropper, men efter 12 år i klubben har Comas afvist Barcas kontrakttilbud og forlader dermed Camp Nou på en fri transfer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcas førstehold er tætpakket med gode forsvarsspillere, og ledelsens arbejde denne sommer er at få sendt navne som Clément Lenglet, Samuel Umtiti og Óscar Mingueza videre. Tilbuddet til Arnau Comas indebar derfor heller ikke en oprykning til førsteholdet.

Det har ikke være tilfredsstillende for La Masia-spilleren, der dermed søger mod nye græsgange i jagten på seniorgennembruddet. Det melder avisen Sport. Derfor er det en kendsgerning, at Arnau Comas forlader det catalanske ved kontraktudløb denne sommer.

.:FORSIDE:.