fbpx
Annonce

Avis: United blander sig i kampen om Memphis

Peter Vyff - 25.08.22

// Memphis Depay

Memphis Depays skifte til Juventus lader til at være endt i hårdknude. Det har Manchester United nu eftersigende tænkt sig at udnytte, og hollænderen kan derfor være igang med et opsigtvækkende returskifte til Old Trafford.

Barca har i lang tid haft fokus på at få renset ud i førsteholdstruppen, hvor blandt andet Memphis Depay er kommet i overskud efter ankomsten af Robert Lewandowski og Raphinha. Hollænderen lignede længe en fremtidig Juventus-spiller, men forhandlingerne med italienerne er angiveligt brudt sammen.

Memphis har i slutningen af forhandlingerne eftersigende forhøjet sit lønkrav til 8 millioner euro, og det har fået Juventus til at lede efter andre og billigere alternativer. Italienerne holder nu angiveligt øje med Arkadiuz Milik fra Marseille, som tidligere har spillet for Napoli i Serie A.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hollænderens kollapsede skifte har efterladt et kaos på Camp Nou, hvor ledelsen havde håbet, at Memphis' skifte kunne skabe et økonomisk råderum til indregistreringen af Jules Koundé. Catalanerne har nu ifølge den madrilenske avis Marca fået tilbudt en udvej af Manchester United, som angiveligt ønsker at hende landsholdsangriberen tilbage til Old Trafford.

Memphis nåede at få to sæsoner for Manchester United i perioden 2015-2017, hvor han dog aldrig helt formåede at slå igennem trods flere fine præstationer. Hollænderen kan dog få en chance til, eftersom United angiveligt forbereder et bud på 10 millioner euro for landsholdsspilleren.

Juventus har tidligere været ude at stille spørgsmålstegn ved Memphis' pludselige forhøjede lønkrav, og italienerne antydede dermed også, at et andet hold måske forsøgte at kapre hollænderen i 11. time. Det kan nu vise sig at være Manchester United, og skulle han skifte, så vil det med sikkerhed skabe glæde på Camp Nou.

.:FORSIDE:.