fbpx
Annonce

Avis: Topagent vil have Braithwaite til Wolverhampton

FCBARCELONA.DK - 19.07.21

// Martin Braithwaite


Noget tyder på at der snart sker noget omkring Martin Braithwaites fodboldmæssige fremtid. Ifølge avisen Sport presser topagenten Jorge Mendes på for et skifte til Wolverhampton, der skulle være klar med en god kontrakt.

Fremtiden for Braithwaite ser ud til at ligge i Premier League, hvor klubber som Brighton, West Ham og Wolverhampton skulle være interesseret i den danske angriber. Barca er klar til at sælge, både for at spare hans løn, men også for at få penge i klubkassen.

Nu fortæller avisen Sport, at Jorge Mendes, der arbejder for Wolverhampton, presser på for at Barca sætter sig til forhandlingsbordet, idet den engelske klub angiveligt er klar med en god kontrakt til Braithwaite.

Barca er klar til sælge hvis prisen er rigtig og klubben vil som minimum have 15 mio. euro for danskeren. De betalte selv 18 mio. euro til Leganés for halvandet år siden.

Der er god relation mellem Barca og Wolverhampton. I sidste sæson købte englænderne Nelson Semedo og denne sommer fik de Trincao på en lejeaftale.

.:FORSIDE:.