fbpx
Annonce

Avis: Sadio Mané vil til Barca denne sommer

Peter Vyff - 10.05.22

// Mané

Superstjernen Sadio Mané har kun ét år tilbage af sin nuværende kontrakt med Liverpool. Fløjspilleren har angiveligt et stort ønske om at optræde på Camp Nou, og det har fået Barcas ledelse til at overveje et sommerskifte.

Senegaleseren ankom til Anfield i Liverpool i 2016, hvor han forinden havde gjort sit flot bemærket hos Southampton. Angriberen har sidenhen udviklet sig til én af de bedste spillere i Premier League hos et Liverpool-hold, som både har domineret nationalt og internationalt de sidste par år.

Den 30-årige Mané har længe været en nøglespiller for Jürgen Klopp, hvor han sammen med Mohammed Salah har skabt kaos hos modstanderens forsvar. Og netop det faktum kan være medvirkende til, at Mané ønsker at skifte til Barca i det kommende transfervindue.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Manés helt store drøm er at vinde en Ballon d'Or, og han er angiveligt kommet til den erkendelse, at det ikke kan lade sig gøre i Liverpool. Landsholdsspilleren er ikke entydigt holdets største stjerne, og i takt med, at Luis Díaz og Diogo Jota har fundet vej til startopstillingen, så kan et skifte blive nødvendigt.

Ifølge Mundo Deportivo har Mané et stort ønske om at spille i La Liga, hvor Camp Nou er hans foretrukne destination. Angriberen skulle derfor være ganske åben over for et sommerskifte til Catalonien, og det har fået Barcas ledelse til at holde et vågent øje med hans situation i Liverpool.

Fløjspilleren har kontraktudløb efter næste sæson og indtil videre har der ikke været tale om en forlængelse. Det er vist åbenlyst for alle, at Barca har tænkt sig at forstærke holdet markant henover sommerferien, og indtil videre er det ikke lykkedes at hente nogle egentlige stjernespillere til Camp Nou. Derfor håber ledelsen nu på, at der kan åbne sig en mulighed hos Sadio Mané. Ifølge Mundo Deportivo afhænger alt dog af, hvordan Liverpool klarer sig i indeværende sæson. Jürgen Klopps mandskab har stadig mulighed for at hjemtage 'The Quadruple', og hvis det skulle lykkes, så vil Mané stå forrest i kampen om Ballon d'Or.

Landsholdsspilleren vandt tidligere på året Africa Cup of Nations med Senegal, og lige netop dette trofæ kan bringe ham foran holdkammeraterne i Liverpool i kampen om fodboldens fineste individuelle hæder.

.:FORSIDE:.