fbpx
Annonce

Avis: Sådan forløb samtalen med Suárez og Koeman

Magnus Wind - 26.08.20

// Suárez


Mandag ringede Ronald Koeman til Luis Suárez, for at fortælle angriberen, at han ikke indgår i fremtidsplanerne i klubben. Samtalen skulle angiveligt kun have varet et minuts tid, hvor Suárez skulle have accepteret meldingen. 

Skriverierne i den catalanske presse gik mandag på, at Luis Suárez ikke var en del af Ronald Koemans fremtidige planer på Camp Nou og at Barca var parat til at ophæve angriberens kontrakt med øjeblikkelig virkning. 

Nu melder avisen Sport, hvordan samtalen mellem Suárez og Koeman skulle have forløbet. Avisen skriver, at samtalen kun varede et minuts tid. Her skulle Koeman altså have fortalt uruguayeren, at han skal se sig om efter en ny arbejdsgiver. Suárez skulle have accepteret denne melding, men han er dog ikke helt tilfreds med hvordan hans exit fra klubben foregår. 

Angriberen føler at hans status i klubben fortjener mere respekt, men at han ikke ønsker at skabe en konflikt. Dermed ligner det, at en af Barcas bedste angribere nogensinde er fortid i den catalanske klub. 

.:FORSIDE:.