fbpx

Avis: Planer om at genoptage ligaen den 12. maj

FCBARCELONA.DK - 17.03.20

© Getty Images
// La Liga // Coronavirus

I skyggen af Corona-virussen arbejdes der intenst med at finde løsninger der skal muliggøre en færdigspilning af denne sæsons La Liga. Nu er der forlydender om en plan, hvor man først starter op igen den 12. maj.

Corona-virussen hærger i Catalonien og Spanien og intet tyder på, at dagligdagen snart vender tilbage, heller ikke på fodboldbanerne. Derfor kan det blive svært at færdiggøre sæsonen, hvor der resterer 11 runder af ligaen.

I følge avisen Sport arbejder spansk fodbold lige nu på højtryk for at finde en model, hvor det alligevel er mulligt at spille turneringen færdig. Der er en meget klar bagkant, nemlig den 30. juni, hvor sæsonen formelt slutter. Der kan ikke spilles efter denne dato, da også flere spilleres kontrakter udløber den 30. juni.

Med udsigten til en lang pause på grund af Corona-virussen, er der angiveligt en plan der tager udgangspunkt i, at man først spiller igen fra tirsdag den 12. maj. Det vil i givet fald give seks en halv uge at spille i.

Planen er at spille to kampe om ugen og med elleve runder tilbage, vil fem en halv uge altså være nok. Det betyder, at der også frigøres tid til europæiske turneringer, selvom det ser noget presset ud.

Derfor er der en anden plan der tager udgangspunkt i en opstart allerede i slutningen af april, hvor de første runder kan spilles uden tilskuere. Det vil give lidt mere luft i programmet.

Planen vil dog kræve at EM og Copa América til sommer udsættes og at UEFA og FIFA godkender planen. Her skal der koordineres med andre ligaer og det er netop temaet når UEFA i dag holder videokonference om situationen og de muligheder der er.

.:FORSIDE:.