fbpx
Annonce

Avis: Napoli melder sig i kampen om Memphis

FCBARCELONA.DK - 29.03.22

// Memphis Depay

Der sættes fortsat spørgsmålstegn ved Memphis Depays fremtid i Barca og senest skulle engelske Tottenham have budt på hollænderen. Nu går meldingerne på, at også Napoli viser interesse for Memphis.

Med adskillige offensive forstærkninger i vinterens transfervindue, samt udsigten til signingen af en stjerneangriber til sommer, så er det fortsat særdeles usikkert, om der er plads til Memphis Depay i den catalanske offensiv til næste sæson.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Derfor er der på det seneste blevet spekuleret i, at Barca kan ende med at sælge Memphis til sommer, da hollænderens kontrakt udløber den 30. juni 2023. Den kommende sommer er derfor sidste chance, hvis catalanerne vil tjene penge på en transfersum.

Det er den engelske avis Daily Mail, som kan afsløre, at Napoli nu har meldt sig ind i kampen om Memphis. Den italienske klub skulle betragte den hollandske landsholdspiller som den perfekte erstatning for Lorenzo Insigne.

Barca hentede som bekendt Memphis Depay i 2021 på en fri transfer i franske Lyon. Catalanerne kan dermed rent økonomisk lave en fremragende handel, hvis man ender man at sælge hollænderen til sommer.

.:FORSIDE:.