fbpx
Annonce

Avis: Mourinhos Roma byder 15 mio. euro for Lenglet

Anders Lang Jensen - 26.07.21


Transfervinduet er i fuld gang, og i det catalanske mangler man fortsat at finde løsninger på spillere, der skal sendes væk. Én af disse muligheder er franske Clément Lenglet, og italienske Roma melder sig på banen med et bud.

Den økonomiske situation på Camp Nou gør, at man er tvunget til at lytte på tilbud på en række spillere, der umiddelbart ikke skulle stå i første række til at forlade det catalanske. Franske Clément Lenglet er ét af disse navne, og der skulle være interesse i forsvarsspilleren fra flere kanter.

Ifølge avisen Sport har José Mourinho og AS Roma budt på defensivspilleren – et bud der ligger på 15 millioner. Ifølge avisen er det dog ikke tæt på Barcas smertegrænse for Clément Lenglet. Minimumsprisen er noget højere fra Barcas side på 25 millioner euro.

Ifølge Sport ønsker Clément Lenglet slet ikke at forlade Barca denne sommer, men hvis et skifte skal realiseres, meldes det, at franskmanden foretrækker at tage til Premier League. Her skulle klubber som Everton og West Ham også være interesserede.

.:FORSIDE:.