fbpx
Annonce

Avis: Messi tjener klart mest af alle spillere

FCBARCELONA.DK - 24.03.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Den franske sportsavis France Football er kommet med en liste over de spillere der tjener mest og ikke overraskende er det Leo Messi der toppen listen, med et pænt forspring til Ronaldo og Neymar.

France Football medregner ikke kun løn og og bonus i de respektive klubber, men også indtægter ved siden af fra sponsorer og reklameaftaler. Her er det tydeligt, at tre spillere skiller sig markant ud fra resten, nemlig Messi, Ronaldo og Neymar.

Messi topper listen med 131 mio. euro i årsindtægt, svarende til næsten 1 mia. danske kroner, før skat vel at mærke. På andenpladsen kommer Cristiano Ronaldo med 118 mio. euro, mens Neymar tager en tredjeplads med 95 mio. euro.

Herfra er der et kæmpe spring ned til Bale på en fjerdeplads med 38,7 mio. euro og lige efter ham kommer Griezmann, der må "nøjes" med en årsindtægt på 38,5 mio. euro.

Noget overraskende tager Andrés Iniesta en 6. plads med 34 mio. euro trods skiftet til Vissel Kobe, mens en stor profil som Kylian Mbappé ligger på en 9. plads med 27,9 mio. euro.

.:FORSIDE:.