fbpx
Annonce

Avis: Memphis vil væk på fri transfer til januar

Anders Lang Jensen - 10.11.22

// Memphis Depay

Længe lignede det at Memphis Depay ville forlade Barca i sommerens transfervindue, men et skifte blev aldrig en realitet. Memphis regner dog angiveligt med at kunne forlade Camp Nou på en fri transfer denne vinter.

28-årige Memphis Depay har haft det svært i efterårssæsonen, hvor spilletiden har været sparsom, mens hollænderen også pådrog sig en muskelskade i slutningen af september. Siden da har angriberen ikke været i aktion for Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Meget kan derfor tyde på, at hollænderens tid på Camp Nou lakker mod enden. Memphis Depay selv regner i hvert fald med at forlade Barca i januars transfervindue på en fri transfer. Det erfarer avisen Sport.

I sommer var Barca klar til at sende Memphis videre på en fri transfer, men hollænderen kunne ikke blive enig med italienske Juventus, som ellers var meget interesserede i ham. Denne gang er engelske Manchester United og Tottenham på banen om en mulig aftale, melder avisen yderligere.

Memphis Depay har kontraktudløb med Barca til sommer, og spørgsmålet bliver, om klubben er villig til at sende ham videre gratis uden en transfersum. Accepterer man det, vil Barca dog kunne spare hollænderens lønpakke allerede fra januars transfervindue.

memphis21

.:FORSIDE:.