fbpx
Annonce

Avis: Mallorca ønsker at leje Martin Braithwaite

FCBARCELONA.DK - 21.08.22

// Martin Braithwaite

Martin Braithwaites fodboldkarriere fortsætter måske på ferieøen Mallorca. Der er forlydender om at Mallorca-træner Javier Aguirre ønsker danskeren til klubben. De to kender hinanden fra en fælles tid i Leganés.

Barca kæmper stadig med at finde en klub som Braithewaite accepterer at tage til og måske svaret skal findes på Mallorca. Her skulle Aguirre angiveligt have bedt sin sportslige ledelse om at gå efter danskeren. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er angiveligt tale om en lejeaftale for denne sæson og altså ikke et salg. Det vil dog frigøre en plads i Barca-truppen og løse problemet med Braithwaites fremtid i klubben, i hvert fald for det kommende år.

Javier Aguirre var træner for Leganés da Braithewaite i 2020 blev hentet til Barca udenfor transfervinduet. Det skete ikke med Aguirres accept, men Barca betalte de 18 mio. euro der skulle til for at købe den danske angriber fri.

Nu er spørgsmålet så om Braithwaite gerne vil genforenes med Aguierre og fortsætte karrieren hos Mallorca. Givet er det i hvert fald, at vejen til spilletid er meget kortere hos Mallorca end i Barca, hvor Braithwaite ikke indgår i planerne.

.:FORSIDE:.