fbpx
Annonce

Avis: Luis Suárez ønsker et skifte tilbage til Barca

Peter Vyff - 06.05.22

// Luis Suarez

Uruguayanske Luis Suárez' kontrakt med Atlético Madrid udløber efter denne sæson, og det lader ikke til at den bliver forlænget. Den tidligere Barca-spiller arbejder derfor angiveligt på et opsigtvækkende returskifte til Camp Nou.

Den 35-årige Luis Suárez nærmer sig slutningen af sin karriere, og han skal træffe et svært valg når sæsonen er ovre. Angriberens kontrakt med Atlético Madrid udløber, og det forventes at han må forlade Wanda Metropolitano, da ledelsen ikke ønsker at forlænge det aldrende veterans kontrakt.

Uruguayaneren har ellers været fremragende for vicemestrene, siden han ankom fra Camp Nou i 2020. I hans første sæson førte han Atlético Madrid til mesterskabet, og blev holdets topscorer med 21 mål i La Liga. Selvom Suarez har haft en mere tilbageholdende rolle i indeværende sæson, så er han stadig holdets delte topscorer med 11 scoringer i 32 optrædener.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er ikke nogen hemmelighed, at Suárez efterlod et stort hul på Camp Nou efter hans skifte for snart to år siden. Størstedelen af Barca-fans forstod ikke, at man lod ham skifte til fordel for en direkte konkurrent i ligaen, og ledelsen har da heller ikke endnu formået at finde en kvalitetserstatning for landsholdsspilleren.

Suárez har også efterfølgende udtrykt utilfredshed med hans exit fra Camp Nou. Angriberen følte, at han blev skubbet ud af den daværende ledelse, anført af den skandaleramte Josep Maria Bartomeu. Sidenhen har Joan Laporta overtaget styringen, og det har ifølge Sport været medvirkende til, at Suárez arbejder på et returskifte til Catalonien.

Avisen Sport hævder også, at Suárez allerede har taget kontakt til Laporta og Barca for,at tilkendegive sit ønske om en tilbagevenden. Præsidenten er eftersigende ikke afvisende overfor idéen, og Suárez skulle tilmed også være parat til at sænke hans lønkrav for, at handlen kan lade sig gøre.

Det er derfor slet ikke utænkeligt, at vi igen får Luis Suárez at se på Camp Nou, hvor han tidligere har haft hans storhedstid.

.:FORSIDE:.