fbpx
Annonce

Avis: Ledelsen fokuserer nu på købet af Azpilicueta

Peter Vyff - 16.07.22

// Cesar Azpilicueta

Det lykkedes for Barca at afslutte forhandlingerne med Ousmane Dembélé og Raphinha, som øjeblikkeligt forstærker holdet. Ledelsen er dog ikke færdig med at hente forstærkninger og der fokuseres nu på at hente César Azpilicueta.

De seneste par uger har været hektiske på Camp Nou, hvor ledelsen har arbejdet hårdt på at lukke flere handler med potentielle forstærkninger. Præsident Joan Laporta kunne derfor tidligere på ugen annoncere tilgangene af Ousmane Dembélé og Raphinha, som forventes at styrke holdets angreb markant.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca arbejder også stadigvæk på at hente Robert Lewandowski til Camp Nou, og det forventes at han er ledelsens højeste prioritet. Catalanerne har dog ifølge avisen Mundo Deportivo tænkt sig at fokusere på købet af højre backen César Azpilicueta, hvor Xavi ikke har de store alternativer til førstevalget Sergiño Dest.

Den 32-årige Azpilicueta har et år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, men højrebacken skulle eftersigende have sit hjerte sat ind på et skifte til Camp Nou. Spanieren skulle eftersigende allerede have forhandlet kontrakten på plads med Barca, og derfor menes en transfer at være tæt på afsluttet.

Chelsea vil ifølge Mundo Deportivo ikke stå i vejen for et skifte, da Azpilicueta har bidraget enormt til deres succes i løbet af 10 år han har tilbragt på Stamford Bridge. Ledelsen har derfor informeret højrebacken om, at de vil sælge ham til en overkommelig pris.

Barca forventes derfor snart at afsende et tilbud på Azpilicueta, der kan dække alle pladser i forsvaret. Spanierens alsidighed er højt værdsat af Xavi, der angiveligt har angivet ham som en nøgleprioritet i genopbygningen af traditionsklubben.

.:FORSIDE:.