fbpx
Annonce

Avis: Koeman har forklaret Vidal sine fremtidsplaner

Magnus Wind - 23.08.20

// Vidal // Ronald Koeman


Flere Barca spillere har stadig en uafklaret fremtid, om hvorvidt de skal fortsætte i klubben under ledelse af den nye træner Ronald Koeman. Hollænderen har angiveligt nu taget en snak med Arturo Vidal om chilenerens fremtid.  

Efter at Barca præsenterede Ronald Koeman som ny træner i klubben, skal hollænderen finde frem til de spillere, som han vil satse på. Klubpræsident Bartomeu har udtalt, at stort set hele holdet er sat til salg, herunder Arturo Vidal, som længe har haft en uafklaret fremtid i den catalanske klub. 

Ifølge den chilenske avis La Cuarta, så skulle Koeman angiveligt have taget en snak med Vidal, omkring midtbanespilleren fremtid i Barca. Her skulle Koeman have forklaret chileneren sit projekt for de kommende sæsoner. Om hvorvidt Vidal indgår i disse planer melder avisen ikke noget om. 

Barcas midtbanespiller har været rygtet til flere forskellige klubber. Både Inter Milan, Juventus og Manchester United skulle alle eftersigende være interesseret i Vidal. Specielt de to italienske klubber følger chilenerens situation tæt. La Cuarta skriver også, at Juventus's nye træner Andrea Pirlo, som er tidligere holdkammerat med Vidal, har ringet til midtbanespilleren, for at overtale ham til et skifte til de italienske mestre. Det er helt sikkert, at det sidste ord ikke er sagt i sagen om Vidals fremtid. 


 

.:FORSIDE:.