fbpx
Annonce

Avis: Juventus melder sig i kampen om De Jong

Markus Johannessen - 06.05.22

// Frenkie de Jong

Det rygtes i den catalanske presse, at den hollandske midtbaneprofil Frenkie de Jong overvejer et klubskifte. Han har tidligere afvist denne påstand, men intet er endnu afklaret. Manchester United er interesserede i hans underskrift og det er Juventus angiveligt ligeledes. 

Frenkie de Jong er, af logiske årsager, på radaren hos flere europæiske storklubber, da han utvivlsomt er en af de bedste spillere i verden på hans respektive position. Hans gamle manager i Ajax, Erik ten Hag, skal nu stå i spidsen for kriseramte Manchester United, og Frenkie de Jong er ikke blot en del af cheftrænerens fremtidsplaner, men øverst på hans prioritetsliste. 

Ifølge den catalanske avis Sport har Massimiliano Allegri, som er cheftræner for Torino-klubben Juventus, dog også meldt sig ind i kampen om den 24-årige midtbanespillers underskrift. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Hvis catalanerne skulle ende med at give slip på Frenkie de Jong, ville de røde djævle fra Premier League dog stå stærkere i forhandlingerne end Seria A-klubben. Juventus har i forvejen investeret enorme summer på Dusan Vlahovic, Federico Chiesa og Denis Zakaria, og har derfor ikke mulighed for at betale 70 millioner euro, som prisskiltet angiveligt lyder på, som minimum, hvad angår den hollandske midtbanespiller. 

Juventus vil eftersigende finde en løsning via en byttehandel og sende et par spillere, samt et beskedent kontant beløb, i Barcas retning. Denne forretningsmodel er catalanerne angiveligt ikke interesserede i. 

I en tidligere artikel fra Sport lød udmeldingen, at Barcas ledelse på ingen måde ville give slip på Frenkie de Jong. Nu skriver avisen til gengæld, at catalanerne eftersigende vil tage det til overvejelse, hvis der falder et ekstremt lukrativt tilbud. 

.:FORSIDE:.