fbpx
Annonce

Avis: Jordi Alba ønsker ikke at forlade Barca

Markus Johannessen - 11.11.22

// Jordi Alba

Den 33-årige Barca-veteran, Jordi Alba, har på det seneste både været rygtet til italienske Seria A og amerikanske MLS. På trods af begrænset spilletid meldes det nu, at forsvarsspilleren ønsker at blive på Camp Nou. 

Barcas sportslige ledelse har i længere tid været på jagt efter en endelig afløser for Jordi Alba. Efter flere defensive kræfter er kommet til, er hans minutter på banen også blevet reduceret, specielt i internationalt regi.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge den catalanske avis Sport, har Jordi Alba heller ikke et problemfrit forhold til Barcas ledelse, men på trods af dette, har han angiveligt besluttet sig for at kæmpe for at blive i klubben. 

De seneste rygter har ellers lydt på, at den 33-årige defensiv ville forlade Camp Nou i vinterens transfervindue, men situationen er efter sigende vendt 180 grader. 

Udover at kantspillerens seneste præstationer har været beundringsværdige, så er han angiveligt i sin bedste fysiske form i forhold til de seneste fem år. 

Det er endnu uvist om Barcas ledelse gensidigt ønsker et videre samarbejde med Jordi Alba eller om klubben vil forsøge at sælge ham i januars- eller sommerens transfervindue.



.:FORSIDE:.