fbpx
Annonce

Avis: Inter går efter Vidal igen til sommer

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.03.20

© Getty Images
// Vidal

Arturo Vidal var tæt på at skifte til Inter i vinterens tranfervindue, men Barca satte en stopper for at skifte, da de ikke ville miste chileneren. Helt som ventet, vil Inter gøre endnu et forsøg på at hente Vidal til sommer.

Når vi runder den 1. juli vil Arturo Vidal kun have et år tilbage af sin kontrakt med Barca, så derfor er catalanerne åbne for at lade ham gå til sommer. Det klinger sikkert godt hos Inter, der igen er ude efter midtbanespilleren.

Den catalanske avis Sport skriver, at Antonio Conte vil gøre endnu et forsøg på at hente Vidal til sommer. Inter skulle være klar med en kontrakt på to eller tre år til 4,5 mio. euro om året, hvilket må være attraktivt for Vidal, der bliver 33 år senere i foråret.

Barca krævede 20 mio. euro for Vidal i januar, men det ville Inter ikke betale, så i sidste ende stoppede Barca et skifte. Til sommer bliver prisen dog angiveigt sænket til 15 mio. euro, fordi chileneren kun har et år tilbage af kontrakten.

Lautaro Martínez fra Inter er Barca interesseret i, så Vidal kan potentielt blive involveret i en handel med den 22-årige argentiner.

.:FORSIDE:.