fbpx

Avis: Ferran Torres får startplads mod Porto

Peter Vyff - 03.10.23

// Ferran Torres // Porto

Da Barca vendte tilbage til sejrssporet i fredags mod Sevilla, måtte Xavi samtidig se Raphinha udgå med en lårskade. Barca-træneren skal derfor finde en erstatning mod Porto og det bliver angiveligt Ferran Torres der starter inde.


Sejren over Sevilla var utrolig vigtig for klubben, kom den ikke uden omkostninger, da Xavi måtte se endnu en af sine nøglespillere lade sig udskifte på grund af en skade.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Raphinha, en af holdets mest værdifulde spillere, pådrog sig en lårskade i første halvleg og forventes nu at være ude i næsten en måned. Dette skaber en betydelig mangel i offensiven hos Barca, og Xavi står nu over for en vanskelig beslutning om, hvordan han skal håndtere situationen i UEFA Champions League-kampen mod FC Porto i morgen.

Det bliver ikke nogen nem kamp for Barca, der skal møde portugiserne på hjemmebane i anden spillerunde i gruppe H. Det er derfor helt afgørende, at Xavi får valgt den rette startopstilling, da catalanerne med en sejr kan komme alene i spidsen i puljen og ligge lunt i svinget til videre avancement.

Robert Lewandowski og João Félix forventes at starte inde i angrebet, hvilket efterlader positionen ude på højre fløj som et åbent spørgsmål. Der er umiddelbart to kandidater til pladsen, Ferran Torres og Lamine Yamal, der begge har haft en god sæsonstart.

Ifølge avisen Sport er Ferran Torres dog den stærkeste kandidat til at starte inde mod Porto. Den 23-årige kantspiller har haft en god sæson hidtil, og hans præstationer har bragt roser fra Xavi, der har fremhævet hans mentale styrke og lederegenskaber i omklædningsrummet.

Selvom Lamine Yamal havde en acceptabel præstation mod Sevilla og var involveret i kampens eneste mål, så har Xavi tidligere talt om ikke at overbelaste stortalentet på grund af hans unge alder. Cheftræneren har også understreget vigtigheden af at have kantspillere, der kan bidrage defensivt og håndtere kravene i Champions League. Her mangler Yamal stadig noget erfaring.

Derfor er det sandsynligt, at Ferran Torres kan blive den foretrukne mulighed til Champions League-opgøret mod Porto på grund af hans arbejdsrindsats og større erfaring i en intens atmosfære, som kampen på Estádio do Dragão med sikkerhed bliver. Barca-fans over hele verden vil følge med spænding for at se, hvordan Xavi og holdet tackler storkampen uden Raphinha.



.:FORSIDE:.