fbpx
Annonce

Avis: Derfor vil Barca ikke indfri Adamas købsoption

Peter Vyff - 26.03.22

// Adama Traore

Barca hentede i vinter Adama Traoré hjem til Camp Nou på en lejekontrakt for resten af sæsonen. Fløjspilleren er udstyret med en køboption, som ledelsen angiveligt ikke har tænkt sig at benytte sig af.

Adama Traoré fik sin fodboldopdragelse på La Masia, men det lykkedes aldrig at slå igennem på førsteholdet efter nogle få optrædener. Fløjspilleren skiftede derfor til Wolverhampton, hvor han fik sit gennembrud i sidste sæson. Det fik Joan Laporta til at hente ham hjem til Camp Nou i vinter på trods af, at flere klubber også var interesserede i hans underskrift.

Siden hans ankomst til Barca er det blevet til seks kampe med blandet succes. Catalaneren startede stærkt med to assists i hans første to kampe, men det er sidenhen blevet småt med spilletid, og han har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca har mulighed for at tilknytte Adama Traoré permament til sommer, hvis ledelsen indfrier hans købsoption på 30 millioner euro. Ifølge avisen Sport, så er det dog ikke noget man har tænkt sig at benytte af flere årsager.

Xavi skulle eftersigende være fint tilfreds med Adama Traores præstationer, samt hans positive bidrag til stemningen i omklædningsrummet. Ifølge Sport anser Barca-træneren ham dog ikke for at være en fremtidig stamspiller, men nærmere en vigtig indskifter.

Joan Laporta har tidligere været ude og udtale sig om Adama Traoré, og at den økonomiske situation gør det svært at hente ham til permanent. Derfor vil et skifte kun komme på tale, hvis det lykkes at få sat en byttehandel op klubberne imellem. Her nævnes Riqui Puig og Trincao som muligheder, hvor sidstnævnte netop er udlånt til Wolverhampton i denne sæson.

Lykkes det ikke for Barca at hente fløjspilleren hjem permanent, så lurer andre klubber i kulissen. Især Tottenham virker opsatte på at hente ham til London, og de forsøgte da også at hente ham i vinterens transfervindue. Angiveligt ser de Adama Traoré som den ideelle kandidat på pladsen som højre wingback, som i øjeblikket besættes af den tidligere Barca-spiller, Emerson Royal.

.:FORSIDE:.