fbpx
Annonce

Avis: Demir kan blive rykket op på førsteholdet

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.07.21

© Getty Images
// Yusuf Demir

Barcas nye østrigske B-holdsspiller Yusuf Demir har imponeret Koeman og trænerstaben så meget i de to første træningskampe mod Nastic og Girona, at der nu tales om, at angriberen bliver rykket op allerede denne sommer.

Yusuf Demir er hentet fra den bedste østrigske række som forstærkning til B-holdet, men med henlik på, at han bliver en del af førsteholdet, når han er klar til det. Det kan være, at Yusuf Demir allerede bliver rykket op på førsteholdet denne sommer.

Den catalanske avis Mundo Deportivo skriver, at 18-årige Demir kan blive førsdteholdspiller i denne sæson, hvis han fortsætter med at imponere i de kommende træningskampe, som han sandsynligvis også vil være med i.

Planen med Yusuf Demir er dog, at han tilhører Barca B i denne sæson, men at han jævnligt kan træne med førsteholdet og blive udtaget til førsteholdets kampe, hvis Koeman får brug for ham. Men det kan gå hurtigt i fodbold, så hvis Demir fortsætter de lovende takter i de kommende kampe er det ikke utænkeligt, at han bliver rykket op i førsteholdstruppen denne sommer.

Koeman er ikke bange for at give de unge spillere chancen og at give dem spilletid, hvis de leverer varen, så Demir vurderes at have gode muligheder for at spille en rolle på førsteholdet i denne sæson.

Mundo Deportivo skriver videre, at Barca er meget tilfredse med den måde Yusuf Demir især har spillet sammen med Riqui Puig på i de to første træningskampe. Riqui Puig har også imponeret i sæsonstarten og Koeman lader til at være klar til at give catalaneren en fair chance.

.:FORSIDE:.