fbpx

Avis: Cubarsí kommer ikke til at hjælpe Barca Atlétic

FCBARCELONA.DK - 11.06.24

 


Efter at Pau Cubarsí blev siet fra den spanske EM-trup, har der været spekulationer om, at han skulle hjælpe andetholdet Barca Atlétic i de afgørende oprykningskampe. Alt tyder dog på, at det ikke kommer til at ske.

Der er reelt intet der ville forhindre Pau Cubarsí i at tilslutte sig Barca Atlétic i de to finalekampe mod Córdoba, hvor den samlede vinder rykker op i næstebedste række, La Liga 2. Catalaneren har spillet ni kampe for holdet i starten af sæson og er dermed berettiget til at spille.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det vil dog kræve at både klubben som Rafa Márquez synes det er en god idé, at bruge den unge komét. Det er ikke nogen nem beslutning, for Cubarsí ville være en klar forstærkning, men samtidig kan det få konsekvenser for hans deltagelse på førsteholdet i starten af næsten sæson.

Efter fravalget til EM forventes det, at Cubarsí bliver udtaget til sommerens OL, hvor forberedelsen med det spanske fodboldhold indledes i starten af juli. Skulle Cubarsí også hjælpe Barca Atlétic ville det betyde, at han reelt ingen ferie ville få, da de to kampe mod Córdoba spilles de to kommende weekender.

Dermed ville han have krav på ferie efter OL, hvor finalen spilles den 10. juli, samme weekend som La Liga skydes i gang.

Derfor skulle Barca have besluttet, at lade Pau Cubarsí holde ferie de næste tre uger og træner Rafa Márquez og hans spillere må klare sig uden stortalentet. Det fortæller avisen Sport.

cubarsi7F

// Pau Cubarsí
.:FORSIDE:.