fbpx

Avis: Cancelos lønkrav står i vejen for Barca-skifte

Peter Vyff - 29.06.23

// Joao Cancelo

Barca er fortsat med i kampen om João Cancelo, der ikke ønsker at fortsætte hos Manchester City. Portugiserens høje løn betyder dog at han på nuværende tidspunkt ikke er realitisk for ledelsen at hente til Camp Nou.

Det er efterhånden ingen hemmelighed at João Cancelo ikke er ønsket hos Manchester City, hvor han er kommet på kant med Pep Guardiola. Parterne er derfor i gang med at finde en løsning på situationen, som højst sandsynligt betyder at han ikke er at finde på Etihad Stadium efter sommerferien.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 29-årige Cancelo har længe været et emne på Camp Nou, hvor ledelsen allerede i starten af året forsøgte at låne ham. Portugiseren endte dog hos Bayern München, som efter et mindre succesfuldt lejeophold ikke ønskede at benytte deres købsklausul på 70 mio. euro.

Landsholdsbacken er derfor blevet sat i forbindelse med en række storhold, deriblandt Barca, der i lang tid har været én af favoritterne til at hente Cancelo. Journalisten Gerard Romero kunne dog forleden fortælle, at ledelsen nærmest har opgivet at hente portugiseren, da det ikke er muligt at matche hans høje lønkrav.

Derudover, så har Barca på nuværende tidspunkt heller ikke råd til at betale for Cancelo, hvis markedspris er på 50 mio. euro. Catalanerne ønsker istedet at låne forsvarsspilleren i hele næste sæson, hvilket Manchester City langt fra skulle være interesserede i.

Der skal derfor falde en masse brikker på plads, hvis det skal lykkes at hente portugiseren til Camp Nou. Ledelsen er derfor i gang med at søge efter alternativer på transfermarkedet.



.:FORSIDE:.